VEDLIGEHOLD OG OPBEVARING

Printervenlig versionSend til en ven

Ved hejsning

Ophalerlinens krog fæstnes til flagets øverste flagkrog, nedhalerlinen fæstnes til flagets nederste flagkrog. Ophalerlinen skal være stram, nedhalerlinen lidt mere løs (slæk). På den måde vajrer flaget friere fra stangen, og der opnås en elasticitet, der i høj grad skåner flaget i stærk blæst.

Opbevaring af flag

Flaget skal være helt tørt inden det lægges/rulles sammen som vist på tegningen:

                                                        

Flaget skal opbevares på et tørt sted - bedst i en stofpose, så det kan "ånde". Husk at hejse en vimpel eller en stander efter flaget er taget ned.

Reparation af flag

Sæt ikke smålapper i hjørnerne af et flag, hvis det er begyndt at flosse. Det giver ekstra smæld og flaget vil blive ødelagt endnu mere. Klip i stedet flaget fri for trevler og lav herefter en solid søm langs kanten. Alle flag fremstilles ca. 15 % længere end det reglementerede mindstemål foreskriver.